|
Article on other languages: |
Tuba er det største instrument af messingblæserne, og også det som klinger dybest. Det er også et af de instrumenter som sidst blev taget ind i symfoniorkestrene, da det erstattede ophicleiden i slutningen af 1800-tallet. Der er normalt kun én tuba i et orkester, og den bruges som bas i messingsektionen. Det er efterhånden blevet almindeligt at bruge tubaen som soloinstrument; de mest kendte koncerter for tuba og orkester er skrevet af Ralph Vaughan Williams, Edward Gregson og John Williams. Tuba findes i desuden både i militærkorps og brasband, i brasband bruger man Eb-tuba og B-tuba, normalt to af hver. Til march hænder det man bruger en helikon eller sousafon, dette er tubaer specielt udformet til marchbrug. De almindeligste tubaer som laves i dag er stemt i F, Eb, C, eller B. F- og Eb-tubaer kaldes ofte bastuba, mens C- og B-tubaer kaldes kontrabastuba. Nogle steder dukker navnet tenortuba op; det er den samme som en euphonium. Richard Wagner fik konstrueret en speciel tuba, som kaldes en Wagner-tuba. Den blev lavet i tenor- og bas-størrelse.
|
||||||||||||||||||||||
This article is from Wikipedia. All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License.