Thelonious Monk

Article on other languages:

Thelonious Sphere Monk (10. oktober 1917 - 17. februar 1982) var en amerikansk jazzpianist og komponist.

Hans unikke klaverteknik, improvisationsteknik og kompositioner gjorde ham til en af jazzens mest helstøbte og originale musikere.

Som teenager spillede han i ca. 2 år sammen med en omrejsende vækkelsesprædikant. Denne tidlige forankring omkring gospeltraditionen satte sig mærkbare spor i hans musik, hvilket især kunne mærkes i hans konstante rytmiske drive.

Monk er ligeledes bemærkelsesværdig derved, at hans personlige musikalske univers fremstod fuldt færdigt allerede i 1947, da han etablerede sig som bandleder, og det forblev uændret de næste 25 år.

Selv om han i lange perioder var mentalt ustabil, så var hans enestående musikalske skaben præget af en altid krystalklar og konsekvent musikalsk logik.

This article is from Wikipedia. All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License.