Storbritannien

Poll without page-refresh

Article on other languages:


(Flag)	(Nationalvåben)

Nationalt motto: Dieu et mon droit
Fransk: Gud og min ret

Nationalmelodi: God Save The Queen

Hovedstad

London
51°30′ N 00°08′ W

Største by

London

Officielle sprog Intet ²

Regeringsform

Dronning
Premierminister

Konstitutionelt monarki
Elizabeth II
Gordon Brown

Statsdannelse

1. januar 1801

Areal
• Total
• Vand (%) 244.820 km² (nr. 77)
1,3

Indbyggertal
• 2005 anslået
• [[]] folketælling
• Tæthed 60.441.457 (nr. 22)

243,3/km² (nr. 33)

BNP
• Total
• Pr. indbygger 2005 anslået
2.295 mia. USD (nr. 4)
29.600 USD (nr. 13)

Valuta Pund (GBP)

Tidszone
• Sommer (DST) GMT (UTC+0)
BST (UTC+1)

Nationalt topdomæne

.uk

Telefonkode +44

Kendingsbogstaver (bil) GB og
UK mest Nordirland

Luftfartøjsregistreringskode G

¹ På regionale sprog er det officielle navn:
• Walisisk: Teyrnas Unedig Prydain Fawr a Gogledd Iwerddon
• Skotsk gælisk: n Rìoghachd Aonaichte na Breatainn Mhòr agus Eirinn a Tuath
• Irsk: Ríocht Aontaithe na Breataine Móire agus Tuaisceart na hÉireann
• Skotsk: Unitit Kinrick o Great Bretain an Northren Ireland
• Kornisk: An Rywvaneth Unys a Vreten Veur hag Iwerdhon Glédh
² Engelsk er de facto-sprog. Regionale officielle sprog er skotsk gælisk i Skotland og walisisk i Wales.

Denne artikel handler om staten Storbritannien, som ofte forveksles med øen Storbritannien.

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, i kortform bare Storbritannien og i daglig tale til tider fejlagtig refereret til som England, er et konstitutionelt monarki som omfatter England, Skotland, Wales og Nordirland. Storbritannien udgør størstedelen af øgruppen De Britiske Øer beliggende udenfor den nordvestlige kyst af det europæiske kontinent. Kanaløerne og Isle of Man er i personalunion med Storbritannien (den britiske monark er således også statsoverhoved på disse øer), men er ikke en del af det.

Historie

Uddybende artikel: Storbritanniens historie.

Traditionelt har historikere og arkæologer antaget at Storbritanniens tidlige historie var præget af invasioner og fortrængninger af tidligere befolkningsgrupper, men dette syn er nu mere omdiskuteret. For eksempel mødte den romerske invasion i det første århundrede f.Kr. udpræget keltisk samfund og kultur, men det er uklart om dette skyldes tidligere erobring eller fredelig kulturpåvirkning. I det 5. århundrede blev De Britiske øer invaderet af germanske stammer, først og fremmest anglere og saksere fra dagens Nordtyskland, men også jyder fra dagens Danmark. Disse germanske stammer lagde grundlaget for den engelske nation, og medbragte sig sit oldsaksiske sprog som udviklede sig til nutidens engelsk. I 1066 blev angelsakserne erstattet af de skandinaviske normanner som den herskende klassen, efter Vilhelm Erobrerens erobring af England. Senere smeltede angelsaksere og normannere sammen til et folk.

Det Britiske Imperium

Uddybende artikel: Britiske Imperium.

Det Britiske Imperium i 1897.

I 1800-tallet var Storbritannien den dominerende handels- og sømagt i verden med et imperium som strakte sig over en tredjedel af kloden. Blandt andet var Indien, Canada, Australien og større dele af Østafrika underlagt den britiske krone. Som følge af dette er den britiske monark stadig statsoverhoved i mange tidligere kolonier.

Det Britiske Imperiums betydning for den moderne verden er, ifølge mange historikere, meget vigtig. Udbredelsen af demokrati og den parlamentarisk styreform er bare en af de få elementer som det Britiske Imperium stod for, og den største er selvfølgelig det engelske sprog og kultur.

Den internationale - og tilnærmelsesvis globale - handelsvirksomhed som det britiske imperium udviklede, fremmede, kontrollerede og systematiserede inden for rammerne af kolonistrukturen var en ikke mindre betydningsfuld historisk aktivitet, som havde en afgørende indflydelse på udviklingen af nutidens globale verdensmarked.

Politik

Uddybende artikel: Storbritanniens politik.

Palace of Westminster, hovedkarteret for parlamentet.

Storbritannien er et enhedlig monarki med parlamentarisk styringssæt. Konstitutionen er ukodificeret og delvis uskreven. Statsoverhovedet, og i teorien den endelige kilde til statsmagt, er den britiske monark. I realiteten er monarken hovedsagelig en ceremoniel institution. Formelt er det i dag monarken gennem parlamentet (Crown-in-Parliament) som er statens suveræne magt, med både lovgivende, udøvende og dømmende kompetance i sidste instans.

Storbritannien har været regeret af tyske fyrsteslægter siden 1714. Da arvede Hannovers kurfyrste Georg Ludwig tronen. Med dronning Victoria uddøde huset Hannover, og tronen gik til hendes mands slægt, den albertinske linje af det saksiske Wettin-dynasti, Sachsen-Coburg-Gotha. Kongehuset i landet har siden 1917 (som følge af 1. verdenskrig) brugt navnet Windsor uafhængigt af hvilket hus som sidder på tronen. Med dronning Elizabeth 2. vil huset Sachsen-Coburg-Gotha miste den britiske trone, som vil passere til huset Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg, som tidligere regerede Grækenland, prins Philips fødeland. Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg regerer også i Danmark og Norge.

Lovgivning

Uddybende artikel: Britisk lovgivning.

Storbritannien har tre separate sæt lovgivning: Engelsk lov i England og Wales, nordirsk lov og skotsk lov. De to førstnævnte er baseret på angloamerikansk ret (common law), mens Skotland har et system som er en hybrid mellem angloamerikansk ret og et system baseret på romerretten. Årsagen til dette er at Act of Union 1707 garanterede fortsættelsen af egen lovgivning for Skotland, mens Nordirland fik en separat ordning da provinsen blev oprettet.

House of Lords er højeste domstol for alle straffe- og privatretslige sager i England, Wales og Nordirland, og for privatretslige sager i Skotland. Dette skal, pr. 2006, i nær fremtid overføres til en ny Højesteret.

I England og Wales er højeste regulære retsinstans Supreme Court of Judicature of England and Wales, som er inddelt i Court of Justice, High Court of Justice (for privatretslige sager) og Crown Court (for strafferetslige sager). På lavere niveau har man grevskabsdomstole. I Skotland er de højeste instanser Court of Sessions for privatretslige sager og High Court of Justiciary. På lavere niveau finder man sherifdomstole.

Privy Councils juridiske komité er højeste appelret for flere uafhængige Commonwealth of Nations, Storbritanniens oversøiske territorier og kronkolonier.

Økonomi

Uddybende artikel: Storbritanniens økonomi.

De Britiske Øer er gået fra at være selvforsynende til at være afhængig af udenlandshandel senere som befolkningstætheden er øget. Storbritannien var det første land som indgik i den industrielle revolution. Statslig kontrol over økonomien ligger hos Chancellor of the Exchequer, for tiden Alistair Darling.

City of London, det største finanscenter i Europa.

Britisk økonomi er baseret på kapitalisme efter angelsaksisk model, fokuseret på markedsliberalisering, lavt skattetryk og regulering. Storbritannien har den femte største økonomi i verden,^[1] den næst største i Europa efter Tyskland og den sjette største i henhold til købekraftsparitet.^[2]

Storbritannien var det første land i verden som indgik i den industrielle revolution og konsenstrerede sig om tungindustri som de fleste sammenlignebare nationer på den tid. Dette var industrier som skibsbyggeri, kuludvinding, stålproduktion og tekstiler. Imperiet lavede et eksportmarked for britiske produkter, noget som gjorde at briterne dominerede international handel i 1800-tallet. Senere som andre nationer industrialiserede og overskuddet af arbejdskraft fra landbruget gik ned, mistede Storbritannien sit forspring. Som en følge af dette gik det ned for industrien i 1900-tallet. Den britiske tjenesteydende sektor havde dog i samme periode en betydelig vækst, og udgør nu cirka 73 % af BNP.^[3]

Den tjenesteydende sektor er domineret af finans industrien, specielt indenfor bank og forsikring. London er et af verdens finanscentre, med London Stock Exchange, London International Financial Futures and Options Exchange og Lloyd's of Londons forsikringsbørs. De sidste ti år er et konkurrerende finanscenter fremvokset i havnestrøget i byen med HSBC, Citigroup og Barclays Bank som store aktører. Den skotske hovedstad Edinburgh har også en udbygget finansindustri, den sjette største i Europa.^[4]

Bank of England er centralbanken i Storbritannien.

Turisme er vigtig for den britiske økonomi, og over 27 millioner turister besøger hvert år. Storbritannien er det sjette største turistmål i verden.^[5]

Den britiske industri har haft en nedtur siden 2. verdenskrig. Den er stadig en betydelig del af økonomien, men stod kun for en sjettedel af national værdiskabning i 2003.^[6] Den britiske bilindustri er en betydelig del af denne sektor, selv om al produktion af et vis volume ejes af udenlandske interesser. Flyindustrien er domineret af BAE Systems og den europæiske koncern Airbus. Rolls-Royce er en stor international aktør indenfor flymotorer. Kemisk og farmaceutisk industri er også stærk, med verdens anden og tredje største farmaceutiske firmaer (GlaxoSmithKline og AstraZeneca).

Den britiske landbrugssektor er lille i europæisk målestok, med kun 0,9 % af BNP. Storbritannien har stadig store reserver af kul, gas og olie. Primærproduktion af energi står for cirka 10 % af BNP, en af de største andele af nogen industrialiseret stat.

Valutaen i Storbritannien er pound sterling, repræsenteret ved symbolet £. Bank of England er centralbanken og udgiver valutaen, selv om banker i Skotland og Nordirland har ret til at trykke egen valuta så længe de har reserver af Bank of England-sedler. Storbritannien valgte at ikke gå ind i Euro-samarbejdet.

Økonomiske nøgletal	Værdi	% af BNP	År, kilde
BNP	2.345,0 mrd US$		2006, Verdensbanken
BNP (vækst)	3,3%		Q3 2007, The Economist nov 2007
Industriproduktion	0,7%%		Q3 2007, The Economist nov 2007
Konsumpriser 2006	2,3 %		2006, Eurostat (europa.eu)
Konsumpriser 2007	1,8%		Q3 2007, The Economist nov 2007
Renter 3 mnd 2006	4,85 %		2006, Eurostat (europa.eu)
Renter 3 mnd 2007	6,22%		Q3 2007, The Economist nov 2007
Børsindeks 1.jan-7.maj 2008	-3,0%		The Economist maj 2008
Arbejdsløshed	5,4%		Q3 2007, The Economist nov 2007
Handelsbalance	-160,4 mrd $		Q3 2007, The Economist nov 2007
Betalingsbalance	-86,6 mrd $	-3,2%	Q3 2007, The Economist nov 2007
Budgetbalance		-3,0%	Q3 2007, The Economist nov 2007
Udviklingshjælp	- 7,88 mrd US$		2005, UNDP Database
BNP pr. indb	36.851 US$		2005, UNDP Database

Geografi

Uddybende artikel: Storbritanniens geografi.

Storbritanniens topografi.

England består for det meste af lavland, med noget mere bjergterræn i nordvest (Cumbriabjergene i Lake District) og nord (Penninerne), og kalkstenåser i Peak District. Man finder også flere områder med lave kalkstensåser, som Purbeck, Cotswolds, Lincolnshire med flere. Der findes ingen toppe over 1000 meter i England. De vigtigste floder er Themsen og Severn, og man regner gerne også med fjorden Humber i denne gruppe. Det største byområde er Greater London, som også er hovedstad. Gennem Eurotunnelen er der landforbindelse til Frankrig.

Skotland har en varieret geografi, med lavland i syd og øst og højland i nord og vest. Det højeste bjerg i Storbritannien ligger i det skotske højland; Ben Nevis rager 1344 moh. Der er mange lange og dybe fjorde og indsøer. Over 800 øer tilhører Skotland, deriblandt Hebriderne, Orkneyøerne og Shetlandsøerne. Største by er Glasgow, mens hovedstaden er Edinburgh.

Wales består for det meste af bjergterræn. Den højeste top er Snowdon, på 1085 moh. Nord for fastlandet ligger øen Anglesey. Hovedstaden Cardiff er største by, og ligger i den sydlige del af Wales.

Nordirland består for det meste af åslandskab. De største byer er hovedstaden Belfast og Derry (Londonderry). Storbritanniens største indsø, Lough Neagh, ligger i Nordirland og har et overfladeareal på 388 km².

Det er anslået at der er i underkanten af 1100 små øer eller holme som tilhører Storbritannien. Nogle af disse er kunstige crannogs, som blev anlagt for at gøre det lettere at forsvare hjemmet i urolige tider.

Byer og byområder

Uddybende artikel: Byer i Storbritannien.

Hovedstæderne i de enkelte lande i Storbritannien er: Belfast (Nordirland), Cardiff (Wales), Edinburgh (Skotland) og London (England), sidstnævnte er også hovedstaden i Storbritannien som helhed.

	Rang	By	Lokalitet	Pop.	Rang	By	Lokalitet	Pop.
	1	London	London	7.172.091	11	Coventry	West Midlands	303.475
	2	Birmingham	West Midlands	970.892	12	Kingston upon Hull	Yorkshire and the Humber	301.416
	3	Glasgow	Skotland	629.501	13	Bradford	Yorkshire and the Humber	293.717
	4	Liverpool	North West England	469.017	14	Cardiff	Wales	292.150
	5	Leeds	Yorkshire and the Humber	443.247	15	Belfast	Nordirland	276.459
	6	Sheffield	Yorkshire and the Humber	439.866	16	Stoke-on-Trent	West Midlands	259.252
	7	Edinburgh	Skotland	430.082	17	Wolverhampton	West Midlands	251.462
	8	Bristol	South West England	420.556	18	Nottingham	East Midlands	249.584
	9	Manchester	North West England	394.269	19	Plymouth	South West England	243.795
	10	Leicester	East Midlands	330.574	20	Southampton	South East England	234.224
Tal fra 2001

Demografi

Uddybende artikel: Storbritanniens demografi.

Ved folketællingen i april 2001 havde Storbritannien et befolkningstal på 58.789.194. Dette var tredje højest i EU efter Tyskland og Frankrig og 21. højest i verden. I 2004 blev det anslået at tallet havde øget til 59.834.300, ifølge Office for National Statistics. Befolkningstætheden er blandt de højeste i verden.

Omkring en fjerdedel af befolkningen bor i den sydøstlige del af England, deriblandt 7,2 millioner i Greater London.

Graden af analfabetisme er i underkanten af 1 %, hvilket tilskrives indførelsen af almen grundskole i 1870 og almen ungdomsskole i 1900. I Skotland blev almen grundskole indført allerede i 1696. Skolegang er obligatorisk fra fem til sekstenårsalderen.

De Britiske Øer er gennem historien blevet udsat for flere invasioner og migrationsbøler, specielt fra Skandinavien og det europæiske kontinent. Før romerne kom var øerne bosat af keltere, samt at det fandtes rester af præ-keltiske folk af ukendt ophav. Den romerske okkupation varede i flere århundreder, og derefter tog angelsaksere og vikinger over som dominerende grupper. I 1066 kom normannerne. I nyere tid er mange indvandrere kommet til øerne, specielt fra de tidligere britiske kolonier, men også fra de fleste andre lande. Dagens briter kan siges at udgøre en blanding af præ-keltisk, keltisk, romersk, angelsaksisk, norrønt, normannisk og skandinavisk ophav, med et betydeligt indslag af ikke-europæiske folkeslag.

Sprog

Uddybende artikler: Britisk engelsk og sprog i Storbritannien.

Det dominerende sprog i Storbritannien er engelsk, som er et vestgermansk sprog. Den ældste form af et eget engelsk sprog kaldes oldengelsk, derefter fulgte middelengelsk og så dagens moderne engelsk. Der er betydelige dialektforskjelle indenfor det engelske sprog. Disse deles gerne i de overordnede grupper hibernoengelsk (Nordirland), skotsk engelsk, walisisk engelsk og "Englandsengelsk".

Det findes også flere keltiske sprog som er hjemmehørende på øerne: walisisk, kornisk, irsk og skotsk gælisk.

Andre hjemmehørende sprog er skotsk, som er nært beslægtet med engelsk, romani og britisk tegnsprog (nordirsk tegnsprog regnes også ofte som et eget sprog). I Cumbria holdt keltiske indflydelser sig længe i dialekten, specielt i form af et unikt talsystem som blev brugt for at tælle får.

De største indvandrersprog er gujarati, hindi, punjabi, urdu, bengali og kantonesisk.

Religion

Uddybende artikel: Religion i Storbritannien.

Canterburykatedralen, sæde for Den anglikanske kirkes overhoved.

Den største religion i Storbritannien er kristendommen. Den blev indført af romerne, døde så mere eller mindre ud da den romerske overklasse forlod landet, og blev genindført af Augustin af Canterbury og hans missionærer fra 597 og udover.

Den anglikanske kirke er det største kirkesamfund. Den sporer sit ophav til Augustins mission, men opstod i dagens form ved reformationen i 1534. Hver af de fire nationer har sit eget kirkelige hierarki.

Den engelske kirke er en statskirke med den britiske monark som overhoved og ærkebiskop af Canterbury som øverste åndelige overhoved.

Den skotske kirke er ikke en statskirke, da den er presbyteriansk og afviser statskirkeordninger. Den britiske monark er i kraft af sit embede medlem af kirken. Hun eller han har ingen speciel magtposition, men må aflægge en ed om at "forsvare kirkens sikkerhed".

Kirken i Wales blev udskilt fra Den engelske kirke i 1920'erne. Ærkebiskop Rowan Williams af Canterbury tilhører Kirken i Wales.

I Nordirland er Den irske kirke det største protestantiske kirkesamfund. Den er fælles for Republikken Irland og Nordirland. I tillæg er der flere større presbyterianske kirkesamfund.

Det næst største kirkesamfunnd er Den katolske kirke, som også har sine rødder i Augustins mission. Ved reformationen blev der lagt store begrænsninger på katolsk trosudøvelse, og disse blev stadig mere restriktive så at det under Elizabeth 1. blev helt forbundet med dødsstraf for højforræderi hvis en katolsk præst virkede i England. I 1850 blev forbudet ophævet, og kirken oprettede separate hierarkier i de fire nationer (Nordirland og Irland er under samme hierarki).

Udover dette findes en række andre protestantiske og ortodokse kirkesamfund af varierende størrelse.

Hindutemplet i Neasden er det største hinduistiske tempel i Europa.

I anden del af det 20. århundrede var der omfattende indvandring fra Commonwealth of Nations, og dette første til at en række andre religioner blev etableret. De største er islam, hinduisme, sikhisme og buddhisme; en række andre er også etableret i landet.

Religioner som hævder at stamme fra præ-keltiske briter, som wicca og ny-druidisme, har en del tilhængere.

Noget over tre fjerdedele af befolkningen opgav en religiøs tilhørighed ved folketællingen i 2001. Tallet på personer som tilhører et trossamfund er sandsynligvis noget højere, da det var frivilligt at svare på dette spørgsmål, og mange modsatte sig at gøre det af principielle grunde. På den anden side har undersøgelser vist at optil 35 % af befolkningen anser sig for at være ateister; det er således en betydelig gruppe som nominelt er medlem af et trossamfund men som ikke er troende. Mindre end 20 % af befolkningen deltager regelmæssig i religiøs aktivitet, noget som er blandt det laveste i verden.

Administrative enheder

Rigets fire forskellige nationer, ofte kaldt home nations, har noget forskellige ordninger for lokalstyre:

Kort over Storbritannien.

Nation	Befolkning	Understatslige enheder
England	49.138.000	Regioner Administrativt grevskab Ceremonielt grevskab Distrikt
Skotland	5.062.000	Regioner Statholderskab
Wales	2.903.000	Hovedområder Bevaret grevskab
Nordirland	1.685.000	Distrikter

Historisk var alle de fire nationer inddelt i grevskaber. Disse bruges fortsat som geografiske områder, men det er kun i England at de også er administrative enheder, og heller ikke der er de den eneste enhed som bruges.

Fordi England har en meget høj befolkningstæthed er nationen blevet inddelt i ni regioner, som et niveau mellem stat og grevskab. Under disse ligger så grevskaberne og enhedlige myndigheder. Grevskaberne er i sin tur inddelt i distrikter (de enhedlige myndighederne er også distrikter, men er uafhængige af grevskaberne).

Som i andre engelsktalende lande bruger man to forskellige typer bystatus, city og town . En town indgår som del af et distrikt, mens en city udgør en egen administrativ enhed. Der er pr. 2006 66 steder i Storbritannien med status som city, deraf halvtreds i England, seks i Skotland, fem i Wales og 5 i Nordirland. Denne status gives i kongelig charter.

Militær

Uddybende artikel: Storbritanniens militær.

Storbritanniens forsvar kaldes officielt Armed Forces of the Crown, men er også kendt som British Armed Forces eller Her Majesty's Armed Forces. Den britiske monark er øverstkommanderende, mens Ministry of Defence har det politiske og administrative ansvar gennem Defence Council of the United Kingdom. Lederen for Defence Council er Air Chief Marshall Sir Jock Stirrup.

Forsvarets hovedopgaver er at beskytte riget og dets oversøiske territorier, at fremme rigets sikkerhed og at støtte internationale fredsbevarende operationer. Storbritannien er en aktiv deltager i NATO og andre koalitioner. Det britiske forsvar regnes for at være et af de stærkeste i verden.

Pr. 2005 havde British Army 102.440 soldater, Royal Air Force 49.210 og Royal Navy 36.320. Sidstnævnte våbengren kontrollerer Storbritanniens strategiske atomvåben, som består af fire Trident-ubåde som fører atomraketter. Marineinfanteriet Royal Marines er også underlagt Royal Navy. Det totale antal soldater er omkring 190.000. Styrkerne er pr. 2006 udplaceret i over firs lande, de fleste af dem Commonwealth of Nations. 9 % af de regulære mandskaber er kvinder, og i reserven finder man noget højere kvindeandel. Storbritannien har ikke haft værnepligt siden afskaffelsen af National Service i 1960.

Det findes flere specialstyrker, hvoraf Special Air Service under British Army og Special Boat Service under Royal Navy er de mest kendte. De britiske specialstyrker regnes for at være blandt de bedste i verden.

Royal Navy er den næst største marine i verden efter tonnage. Traditionelt er det marinen som har været den vigtigste garanti for Storbritanniens sikkerhed.

Storbritannien er også et af de fem lande i verden med et omfattende atomarsenal. De bruger missilsystemet Trident II fra ubåde af Vanguard-klassen.

Den sidste krig hvor britiske styrker mødte fjenden alene var Falklandskrigen i 1982. I alle senere konflikter har Storbritannien indgået i koalitioner.

Kultur

Uddybende artikel: Britisk kultur.

Uddannelse og videnskab

Uddybende artikel: Uddannelse i Storbritannien.

Radcliffe Camera, en af de mest kendte af Oxforduniversitetets bygninger.

Storbritannien har nogle af verdens ledende og mest kendte universiteter, deriblandt University of Cambridge, University of Oxford og University of London.

Blandt kendte britiske videnskabsmænd finder man Isaac Newton, Charles Darwin, Stephen Hawking, Adam Smith, James Clerk Maxwell, Lord Kelvin og Isamabard Kingdom Brunel. Mange kendte opfindelser har også sit opphav i Storbritannien, blandt andet lokomotivet, vaccination, fjernsyn, jernbane, intern forbrændingsmotor og jetmotor. Den første programmerbare computer var også britisk; Colossus på Bletchley Park blev bygget i 1944 og så holdt tophemmelig til 1970'erne.

I 2006 skal Storbritannien have haft det næst mest produktive forskermiljø efter USA, med 9 % af verdens forskningsrapporter og 12 % af referencerne.^[7]

Litteratur

Uddybende artikel: Britisk litteratur.

1500-talsdramatikeren William Shakespeare er sandsynligvis den mest kendte engelske forfatter. Blandt andre kendte forfattere og digtere som har bidraget til at forme billedet af det britiske finder man søstrene Charlotte, Emily og Anne Brontë, Jane Austen, Virginia Woolf, J.K. Rowling, J.R.R. Tolkien, P.G. Wodehouse, C.S. Lewis, John Milton, Oscar Wilde, H.G. Wells, sir Walter Scott, Charles Dickens, J.M. Barrie, sir Arthur Conan Doyle, George Orwell, Geoffrey Chaucer, William Blake, Lord Byron, Robert Burns og Lord Tennyson.

Musik

Uddybende artikel: Britisk musik.

Indenfor klassisk musik finder man en række kendte britiske komponister, som William Byrd, John Taverner, William Lawes, John Dowland, Thomas Tallis og Henry Purcell fra 16. og 17. århundrede, og i senere århundreder personer som sir Edward Elgar, sir Arthur Sullivan, Ralph Vaughan Williams og Benjamin Britten. Georg Friedrich Händel tilbragte det meste af sit aktive arbejdsliv i England.

Storbritannien var sammen med USA et vigtig sted for udviklingen af rock. Blandt kendte artister og grupper indenfor denne og relaterede musikstil finder man The Beatles, David Bowie, Elton John, Ozzy Osbourne, Queen, Deep Purple, Led Zeppelin, Pink Floyd, Genesis, Rolling Stones, The Who, Duran Duran, The Smiths, Depeche Mode, The Cure og mange andre. Indenfor punk var Storbritannien længe i første række, med bands som Sex Pistols og The Clash. Det samme galt i en periode heavy metal, med bl.a. Judas Priest, Black Sabbath, Motörhead og Iron Maiden.

I midten af 1990'erne begyndte fænomenet britpop at skyde ny fart, med bands som Oasis, Blur, Spice Girls, Radiohead og Coldplay. Storbritannien har også ligget langt fremme indenfor electronica, med for eksempel The Prodigy, Chemical Brothers, Faithless og Aphex Twin.

På grund af de mange indvandre fra Caribien har caribisk musik, særligt i form af reggae og indie rock, også været udbredt i Storbritannien. Blandt udøvere finder man Kaiser Chiefs, Franz Ferdinand, The Libertines, Arctic Monkeys og Keane.

Medier

Uddybende artikel: Britiske medier.

Storbritannien har omfattende medievirksomheder med stor spændvidde. Eftersom engelsk er et internationalt sprog er engelske medier også kendt over store dele af verden.

BBC er landets offentlige radio- og fjernsynsselskab, og er verdens ældste broadcastingsselskab. Det finansieres gennem tvungen fjernsynslicens, og driver flere fjernsyns- og radiokanaler både i Storbritannien og i udlandet. BBC World Service sender på 33 sprog over hele verden. BBC News er tilgængelig i mange lande, og regnes af mange som en af de sikrere nyhedskilder.

Blandt private fjernsynskanaler med bakkesendinger finder man ITV, Channel 4 og five. Af satellitkanaler er Britisk Sky Broadcasting den største. Størstedelen af digitale kabeltjenester leveres af NTL:Telewest efter at NTL og Telewest blev slået sammen i marts 2006.

Britisk radio domineres af BBC Radio, som har ti nationale og 40 regionale kanaler. Den mest populære målt efter antal lyttere er BBC Radio 2, som først og fremmest sender populærmusik og er beregnet på det midterste aldersmæssige segment af lyttere. BBC Radio 1 er rettet mod lyttere i alderen 15–24, og var tidligere markedsledende. Kommercielle kanaler er i de fleste tilfælde regionale, men Virgin Radio og Classic FM sender nationalt. Blandt de mest populære regionale kanaler er Capital FM i London, Heart i London og Midlands, Galaxy i Birmingham, Magic i London og Nordengland og Radio Clyde i Glasgow.

Britiske aviser deles ofte i seriøse aviser og tabloider. Dette skil går i mindre grad end tidligere på fysisk format, eftersom flere af de seriøse aviser har skiftet til et mere kompakt format. The Sun har det største oplag, med omkring en fjerdedel af antal solgte aviser, mens søsteravisen News of the World er den største søndagsavis. Begge aviser bruger meget kendis- og skandalestof. Blandt seriøse aviser er Daily Telegraph, som politisk befinder sig noget til højre for centrum, den mestsælgende efter at have gået forbi The Times, og The Guardian. Den vigtigste finansavis er Financial Times, som er let genkendelig med sit lakserosa papir.

Sport

Uddybende artikel: Sport i Storbritannien.

En cricketkamp.

Flere store sportsgrene har sit ophav i Storbritannien, blandt andet fodbold, rugby, golf, cricket, tennis, boksning, bandy og landhockey.

Fodbold er den sport som tiltrækker flest deltagere og tilskuere. Storbritannien konkurrerer ikke som et land i internationale turneringer; i stedet er det de fire nationer som stiller hvert sit hold. På grund af dette har Storbritannien aldrig deltaget ved fodbold under de olympiske lege, men under sommer-OL 2012, som holdes i London, bliver der sammensat et britisk hold specielt for anledningen. Englands og Nordirlands fodboldforbund deltager i dette, mens det walisiske og det skotske forbund har takket nej.

Mange kendte fodboldklubber er hjemmehørende i Storbritannien, som Manchester United og Liverpool FC i England og Celtic FC og Rangers FC i Skotland. De konkurrerer i nationale ligaer, og en del er med i europæiske konkurrencer. Britiske hold har ofte gjort det godt i europæisk sammenhæng.

Snooker (en britisk billardvariant) er Storbritanniens mest populære indendørssport og næst mest populære TV-sport (efter fodbold). Denne populæritet blev specielt godt illustreret under VM-finalen i 1985 hvor der blev sat flere seerrekorder med 18.5 millioner seere under matchens klimaks: største britiske sportspublikum på TV, største publikum på BBC Two, og største publikum efter midnat.

Fra Wimbledon Championships i 2004.

Wimbledon Championships er en international tennisturnering som afholdes i Wimbledon i London hver sommer. Den regnes som en af de mest prestigefyldte tennisturneringer.

Royal and Ancient Golf Club of St Andrews regnes som golfens fødested. Både Skotland og England har mange golfbaner, og for mange golfspillere er en rundtur på de skotske baner en drøm.

Hestevæddeløb er også en populær sport. Under Karl 2. fik den status som "Kongernes sport", og har fortsat en særstilling for kongefamilien. Blandt de mest kendte løb er Grand National og Epsom Derby.

Cricket fremstår for mange som den mest britiske af alle sportsgrene. I internationale konkurrencer stiller Wales og England sammen, Skotland stiller for sig selv, mens Nordirland stiller i et all-irsk hold. Sporten er desideret mere populær i England end i de andre nationer.

I Nordirland er de traditionelle irske sportsgrene