Slaveri

Article on other languages:

Slaveri er når et menneske har juridisk ejendomsret til et andet, herunder retten til at råde over den andens arbejdskraft og retten til at sælge den anden videre. Disse rettigheder kan også knyttes sammen med andre rettigheder, som retten til at mishandle slaven uden strafansvar. I en noget udvidet betydning kan man også tale om slaveri, når disse rettigheder faktisk foreligger, men ikke er juridisk bundne, for eksempel:

Indholdsfortegnelse

Historie

Slaveri har været almindeligt i de fleste kendte civilisationer i menneskehedens historie. Både i antikkens Grækenland og Romerriget blev slaveriet betragtet som en nødvendighed, som også for enkelte slaver indebar bedre kår end friheden. En slave kunne få en del privilegier af sin ejer, og tilmed blive adopteret, mens fattigdom kunne indebære sult og få muligheder.

I nyere tid kendes slaveri bedst fra europæisk kolonihistorie. Gennem slavehandelen med Afrika blev 10-15 millioner afrikanere fragtet over Atlanterhavet og solgt som slaver til både Syd- og Nordamerika. Kun én af tre nåede frem i live. Det store behov for slaver i kolonierne opstod efter at sygdomme fra Europa nærmest udraderede de indfødte (indianerne). Afrikanerne viste sig også mere modstandsdygtige end europæerne mod tropiske sygdomme.

I 1772 blev slaveriet forbudt i England, i 1807 blev England og USA enige om at forbyde slavehandel, Danmark forbød slaveri i 1848, i 1865 blev slaveriet ophævet i USA efter den amerikanske borgerkrig ved den 13. tilføjelse til forfatningen, og i 1888 blev slaveriet afskaffet i Brasilien.

Slavehandel

Plakat som annoncerer salg og udleje af slaver (St. Helena, 1829)

Gennem slavehandel med Afrika blev 10-15 millioner afrikanere solgt som slaver til Amerika i løbet af cirka 300 år. Kun en ud af tre nåede frem i live.

Af de i Amerika importerede slaver gik 38 % til Brasilien, 17 % til spansktalende lande i Sydamerika, 18 % til franske områder i Vestindien, 17 % til britiske områder i Vestindien, 6 % til danske, svenske og hollandske områder i Vestindien og 6 % til USA.

I 1792 vedtog Danmark som det første land i verden en lov som forbød handel med slaver, men selve slaveriet blev først forbudt i 1848. Det ramte Hans Jonathan og Peter Samuel, to negerslaver, der fra Vestindien var kommet til København. Den ene arbejdede hos Henriette Schimmelmann, den anden hos plantageejeren Isaak Benner. Begge stak af og meldte sig til flåden som frivillige under slaget på Reden. Efter tapper indsats ansøgte de bagefter Frederik VI om ansættelse i flåden. Imidlertid skred deres ejere til handling, og kronprinsen konkluderede med, at han ikke kendte til slavehold på dansk jord, men at tyende skulle adlyde sit herskab og derfor ikke stikke af. Med den begrundelse blev de to returneret til slavearbejde på Vestindiens kaffeplantager. [1]

Nogle mener, at den muslimske slavehandel fra Afrika til de muslimske lande har haft en størrelsesorden på cirka 28 millioner fra det 7. til det 20. århundrede. Kun en ud af fem nåede frem i live, så den muslimske slavehandel kan have omfattet cirka 140 millioner mennesker. Den muslimske slavehandel fra Østafrika til det Osmanniske Rige gennem det Røde Hav fortsatte efter vestens ophør med slavehandelen. I Konstantinopel kunne man så sent som i 1908 åbent købe og sælge kvindelige slaver til haremmer eller som konkubiner.

De egyptiske slaver

Den første slavehandel fandt sted omkring 3000 f.Kr. i det gamle Egypten. I Egypten var livet som slave meget anderledes end i resten af verden. Nogle af slaverne i Egypten var ejet af en hersker, farao, eller rigmand, og ikke en familie. Nogle af de rigeste mænd i Egypten (fx. Faraoerne) havde juridisk ejendomsret til mange flere slaver end en. Nogle af de rigeste, kunne eje op til flere hundrede slaver. I Egypten var det kun udlændinge som kunne blive slaver. Den almindelige egypter kunne istedet blive en såkaldt ’tjener’. I nutiden ville vi nok tiltale tjenere og slaver som det samme. Tjenerne arbejdede ofte i marker, miner, eller hos familier. Slaver var enten ejet af en familie, eller sat til at bygge pyramider (eller andre store bygninger), sammen med mange andre slaver.

Europas første slavehandel

I Europa var den første slavehandel i 700-tallet i vikingetiden. Da vikingetiden døde hen, døde slavehandelen med, men i 1492 opdagede Columbus Amerika, hvor der var stor mangel på arbejdskraft. Europæerne ville gøre alt for at skaffe arbejdskraft til deres nye kolonier og fik så idéen med at fragte Afrikanske slaver over til Amerika. I 1792 vedtog Danmark som det første land i verden en lov som forbød handel med slaver, men selve slaveriet bliver først forbudt i 1846. De andre europæiske lande frigav først deres slaver i 1833.

Slavernes hverdag

Slaver havde ingen fridage, og heller ikke så meget fritid. Slaverne blev tit sat til at arbejde en hel dag, og fik kun meget få timers søvn. Slavernes løn var selvfølgelig forskellig. De fleste slaver fik grøntsager, linser og korn. Nogle slaver fik vand hver 3. dag, men det vand stank så meget, at de fik ondt i maven, og fik svært ved at fuldføre deres arbejde. Nogle slaver blev selvfølgelig behandlet bedre end andre. På trods af deres hårde arbejde blev nogle behandlet som en del af familien. Nogle familier kunne finde på at ”adoptere” slaven, og lade deres datter blive gift med ham.

Se også

Eksterne henvisninger

  1. ↑ Dirckinck-Holmfeld: På sporet af København (s.126), forlaget Borgen, København 1993, ISBN 87-418-6815-3
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Slaveri"

This article is from Wikipedia. All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License.