|
Article on other languages:
|
Skandinavien betegner et landområde i det nordlige Europa, som består af Danmark, Norge og Sverige. Disse lande deler deres skandinaviske sprog og i stor grad deres kultur og historie. Ordet Skan er synonymt med Skåne som ligger i det sydligste Sverige. Internationalt kan »Skandinavien« også betyde den Skandinaviske halvø, altså Norge og Sverige, uden Danmark, men denne betydning bruges kun i streng geografisk forstand. Undertiden bruges udtrykket de nordiske lande fejlagtigt om Skandinavien, og omvendt.
EtymologiOrdet nævnes første gang hos den latinske naturvidenskabsmand Plinius den Ældre (23-79) i formen Scadinauia; det tydes som en sammensætning af germansk *skadin- (skade, (klippe)skær) og 'aujō' (ø). Stednavnet Skåne (norrønt Skáney), der betegner Skandinaviens sydspids, kommer sandsynligvis af dette *Skadinaujō. Den græske geograf Ptolemaios taler om fire øer ved navn Skandiai i Østersøen øst for Jylland, tre små og én stor (Fyn, Lolland, Sjælland og Skåne, som Ptolemaios forvekslede med en ø.) Den gotiske historieskriver Jordanes (ca 485-552) fortæller, at goterne stammede fra øen Scandza, der i den nordlige del midt på sommeren i fyrretyve døgn i træk har dagslys og omvendt ved midtvinter i lige så lang tid intet dagslys ser. Det er uvist, om Skandia er en forkortelse af *Skadinaujō eller en selvstændig afledning. I det oldengelske Beowulf-kvad finder vi formen Scedenigge. Historisk politisk struktur
Se ogsåEksterne henvisninger
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
This article is from Wikipedia. All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License.