Onomatopoietikon

Article on other languages:

• Ономатопея
• Onomatopeia
• Onomatopoeia
• Onomatopoeia
• Onomatopoesie
• Onomatopoeia
• Onomatopeo
• Onomatopeya
• Onomatopöa
• Onomatopeia
• نام‌آوا
• Onomatopoeettinen
• Onomatopée
• Onomatopea
• אונומטופיה
• Onomatopeja
• Onomatopeia
• Onomatope
• Onomatopea
• 擬声語
• ონომატოპეა
• Onomatopoeia
• Onomatopee
• Ономатопеја
• Onomatopee
• Lydord
• Onomatopèia
• Onomatopeja
• Onomatopeia
• Ономатопея
• Unumatupea
• Onomatopoeia
• Onomatopeja
• Onomatopoesi
• Ономатопея
• 擬聲詞

Onomatopoietikon (flertal: Onomatopoietika, på dansk: lydord, af græsk: onoma, "navn" eller "ord", og poiein, "skabe") er en betegnelse for ord som er dannet ved efterligning af naturlig lyd. Eksempelvis er "muh" og "øf" onomatopoietika, ligesom "snorke", "krage" og "barbar"^[1] (person der taler noget i retning af bla-bla-bla).

Eksistensen af onomatopoietika har ofte været brugt som argument imod strukturalismen, der hævder at verbalsproget er tilfældigt konstrueret. Dette tilbagevises dog af Ferdinand de Saussure i hans tekst "Lingvistikkens objekt".

Litteraturhenvisninger

Eksterne henvisninger

• Saussure, Ferdinand: "Lingvistikkens objekt", Strukturalisme. En antologi, København 1970, s. 21