Neger

Article on other languages:

• Негър
• Neger
• Negro
• Negro_(etnia)
• Neekeri
• Nègre
• Negro
• Neger
• Neger
• Neger
• Negro
• Neger

Eftersyn Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Neger (afledt af det latinske ord niger, "sort") er den traditionelle danske betegnelse for et menneske, der har sort hud eller er af negroid afstamning.^[1] Ordet opfattes af nogle som nedsættende og dermed politisk ukorrekt.^[2] Nogle sprogbrugere foretrækker derfor eufemismer som sort, farvet eller afrikaner om mennesker af afrikansk afstammning.^[3]

Betydning

Det kan diskuteres om ordet neger (ligesom ordene afrikaner, afro-amerikaner eller sort) betegner en race, en hudfarve eller en etnisk-social gruppe. I ældre tid, ikke mindst under kolonialismen, var disse ting sammenfaldende begreber. I nyere genetik er man derimod klar over at hudfarve ikke nødvendigvis er den sikreste markør for genetisk arv. Samtidig indgår mennesker med afrikansk afstamning i stigende grad i de forskellige samfund i Amerika og Europa.

I mange lande bærer racebetegnelsen et socialt og kulturelt identitetsindhold. Grænserne imellem forskellige grupper, hvor medlemskabet er baseret på hudfarve, kan være trukket skarpt op, så der ikke gives plads til mellemdefinitioner. Eksempelvis er der i USA en tendens til at regne folk for medlemmer af den negride race, når blot nogle få forfædre har været det, også selv om den pågældende har lys eller hvid hud.

Socialkonstruktivismen hævder blandt andet på grundlag af sådanne eksempler, at race er en social konstruktion.

Historie

Ordet "neger" er kommet til Danmark via fransk og tysk. ^[4]

Det er usikkert, hvornår ordet dukkede op i dansk sprogbrug, men det optrådte i hvert fald i slutningen af 1680'erne, hvor Det Vestindisk-guineiske Kompagnis direktion i København beordrede guvernøren på St. Thomas til om muligt at "finde eet Par smucke smaae Neger-Børn, som dog nogenledis kand hielpe sig self" og sende dem til Danmark. ^[5].

Otto Kalkars Ordbog til det ældre danske sprog (1300-1700) kender ikke ordet, men det forekommer i Molbechs Danske Ordbog fra 1833. Her er det tilsyneladende ligestillet med det ældre mor (med langt o) eller mormand – jævnfør maurer, der selv havde afløst det endnu ældre danske blaamand.

I 1858 skrev H.C. Andersen i ABC-bogen: Sort er en Neger al sin Tid, Ham kan man ikke vaske hvid ^[6].

Engelsk sprogbrug

På engelsk og amerikansk betegner ord som negro, African American (afrikansk amerikaner), Afro-American (afroamerikaner), black (sort) og black American (sort amerikaner) i højere grad en etnisk gruppe med afrikansk oprindelse end en race.

Siden 1960'erne er ordet negro i USA i stigende grad blevet anset for at være racistisk og nedsættende. Det førte til, at man gik over til at bruge eufemismerne black eller afroamerikanere. Lyndon B. Johnson, der var præsident fra 1963 til 1968, var således den sidste amerikanske præsident, der benyttede ordet negro i en offentlig tale. Fra slutningen af 1980'erne blev ordet afroamerikaner gradvist erstattet af begrebet afrikansk amerikaner.^[7]

Muligt krænkende indhold

Den amerikanske debat om brugen af ordene negro, nigger og black har også givet afsmitning i Danmark. En del mennesker anser at neger har en nedsættende betydning, også på dansk. Andre mener, at neger blot er det traditionelle danske ord for en afrikaner med sort hud, og at betydningen fortsat er neutral.

I 2007 blev Jørgen Poulsen kritiseret for at have brugt udtrykket "negrenes penge".^[8] i Udtrykket faldt, da Jørgen Poulsen blev kritiseret for sit krav om pension fra den tidligere stilling som generalsekretær for Dansk Røde Kors. Det fremgik ikke klart af sammenhængen, om ordet blev brugt som neutralt begreb om afrikanere eller snarere som en sarkastisk replik til Jørgen Poulsens kritikere. Halima El Abassi, formand for Forening For Etnisk Ligestilling, forlangte en undskyldning. Claus Tilling fra Modersmål-Selskabet mente ikke, at ordene var ment nedsættende.

Officielle vurderinger

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerombudsmanden har i 2000 afgjort at brugen af ordet "neger" i en reklame ikke var nedsættende eller krænkende. Begrundelsen var at "ordet »neger« har været almindeligt anvendt i mange år som den naturlige og neutrale betegnelse for et sort menneske."^[9] Anledningen var Zirkus Nemo, der i et materiale om deres show havde skrevet frasen "Nu med neger", dog uden at det gav nogen egentlig mening.

Domspraksis

Straffelovens § 266 b handler om diskriminerende ytringer, hvorved "en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve" med videre. Rigsadvokaten har i en rapport af 21. april 2008 samlet eksempler på domme i perioden 2000-2007, hvoraf fire domme er relateret til udtrykket "neger".^[10] Rapporten har ingen eksempler på at ordet "neger" anses for fornærmeligt i sig selv, men kun når udtrykket er brugt i en nedladende sammenhæng.

• I et tilfælde, hvor en fodboldspiller havde råbt "negersvin", "sorte svin" og "du skal bare lukke røven, din lille negerbolle" til en modspiller, blev tiltalte idømt bødestraf.^[11]

• I et tilfælde havde to personer offentligt omtalt den forurettede som "sorte svin, perker og neger". Retten anså udtalelserne for nedværdigende og forhånende, men der blev dømt frifindelse, fordi ordene kun handlede om den forurettede, ikke om en gruppe af personer, sådan som paragraffen forudsætter.^[12]

• Under en fodboldkamp havde en tilskuer gentagne gange råbt: "Dem, der hader negere, klapper nu". Tilskueren blev idømt en bødestraf.^[13]

• I en dom om ordet "nigger" fandt retten derimod, at "ordet altid og kun har haft en nedladende betydning". Udtrykket "fucking neger" blev derimod ikke taget i betragtning, fordi det ikke var udtalt offentligt.^[14]

Afledt brug

På dansk og flere andre sprog brugtes (eller bruges) begrebet negerarbejde om hårdt, kedeligt arbejde, som ikke kræver særlige kvalifikationer og ikke giver nogen anseelse, altså et arbejde, som man i en historisk periode ofte ville have sat negerslaver til at udføre.

En neger er også en betegnelse for en skribent, der leverer tekster til andre, som tager æren for arbejdet. Ordet er på vej til at blive forældet eller uforståeligt, og yngre mennesker foretrækker betegnelsen ghostwriter. Bladneger er en betegnelse for en journalist, der producerer artikler af lav selvstændig værdi eller uden at få sit navn nævnt.

Negerboller eller negerkys er andre brugte navne for flødeboller.^[15].

Se også

• Afroamerikaner
• Australneger – en ældre betegnelse for Australiens urbefolkning.
• Mulat
• Negerhollandsk
• Nigger

Eksterne henvisninger

• Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.
• Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Noter