Koranen

Article on other languages:

Religion
Abrahamitiske religioner
jødedom - islam
kristendom

Denne artikel er del af serien
Islam
Religiøse dogmer
Trosbekendelsen
Bøn · Faste · Halal · Haram
Pilgrimsrejsen til Mekka · Velgørenhed
Centrale personer

Muhammed · Ali · Abu Bakr
Muhammeds følgesvende
Ahl Al-Bayt · Imamer
Islams profeter · Mahdi
Skrifter og love
Koran · Hadith · Sira
Fiqh · Sharia
Retninger
Sunni · Shi'a · Sufisme
Religiøse retninger inden for islam
Sociopolitiske aspekter
Byer · Arkitektur
Kunst · Kalender
Islamiske religiøse ledere
Imamat · Kalifat
Islam og kvinder
Politisk islam · Jihad
Se også
Islamiske begreber
Islams historie
Kritik af islam
Indeks over artikler der handler om islam
En koran, sandsynligvis arabisk, fra det 19. århundrede, tilhørende Library of Congress.

Koranen (القرآن al-Qur'ān) er muslimernes primære helligskrift, som ifølge læren blev åbenbaret i brudstykker til Muhammed igennem ærkeenglen Gabriel. Selve ordet koran viser tilbage til det arabiske ord qara'a, hvilket betyder "at læse" eller "at recitere".

Koranen består af 114 kapitler, suraer. Den er parallelt hermed inddelt i 30 djuz, "dele", som blev samlet af den tredje kalif, Uthman ibn Affan (644-656). Samlingen af Koranen skete på baggrund af forskellige nedskrevne notater samt mundtlige overleveringer. Rækkefølgen, hvori suraerne er opstillet i Koranen, er afgjort af deres længde med undtagelse af den første sura. Suraerne klassificeres efter deres affatningssted som enten mekkanske eller medinensiske, afhængig af om de er fremkommet, medens Muhammed endnu boede i Mekka, eller efter han udvandrede til Medina. Suraerne fra Mekka er kendetegnet ved, at de er poetisk skrevne og blandt andet omhandler skildringer af paradis og helvede, islams radikale monoteisme samt fortællinger om profeterne. Suraerne fra Medina er typisk længere og indeholder blandt andet anvisninger om, hvordan man bør leve sit liv som rettroende muslim. Desuden findes der her love og moralske bud samt adskillige fortællinger vedrørende profeterne og vigtige begivenheder såsom betydningsfulde slag mellem jøder og arabiske slægter.

Nogle mener at man i Koranen kan finde eksempler på sufisme.

Muhammed var ifølge islamisk tradition analfabet, hvilket bruges som et argument for, at Koranens ord er sande og stammer fra Gud, da Muhammed ikke kan have læst sig til sin viden andetsteds. Koranen kan fortolkes, da dele af den er skrevet allegorisk, og blandt muslimer er der enighed om, at Koranen er et så fuldkomment værk, at kun Gud er i stand til fuldt ud at forstå den.

Selve tolkningen af Koranen er der som sagt uenighed om. Tolkningen af dens indhold kan ske på baggrund af en traditionalistisk eller modernistisk indstilling. Som traditionalist går man ind for, at Koranens ord skal følges til punkt og prikke uden nogen afvigelser. Der er således ikke plads til egne fortolkninger og moderationer. Som modernist mener man, at Koranen kan tolkes, så den kommer til at passe ind i det moderne samfund. Samfundet skal dog bygges på Guds lov, for det har Gud sagt, men man mener, at tradition skal skilles fra religion.

Indholdsfortegnelse

Koranens opdelinger

Koranen bliver oftest opdelt i vers, kapitler, afsnit og dele. Muslimer anser at visse af disse opdelinger er guddommelige, hvor andre er skabt af mennesket for at gøre læsningen letter.

De forskellige opdelinger

  • Ayat (vers): Koranen er opdelt i aya eller mirakler. En aya kan bestå af en komplet sætning, mere end en sætning eller kun en del af en sætning. En aya opstod ved Guds åbenbaring til Profeten Muhammad, og har således ingen rødder i Muhammads egen holdning eller nogle islamiske lærdes.
  • Sura (kapitel): En gruppe af aya er blevet erklæret som danne en sura / surah. Sura variere i længde, den korteste af dem har kun tre aya hvor den længste har 286 aya. Der er 114 sura i Koranen, nummeret fra 1 til 114. Sura betyder noget der er opdelt eller dækket til fra begge sider.
  • Juz (del): Juz (også kaldt para i visse dele af Asien), er en opdeling af Koranen i 30 lige store dele. Dette blev gjort for at lette at recitere hele Koranen i løbet af en måned. Hver juz er yderligere opdelt i en fjerdedel eller fire ruba[1].
  • Hizb (gruppe): I henhold til denne gruppering, så er hver juz opdelt i to hizb, hvor hver hizb yderligere er opdelt i en fjerdedel. Dette betyder at en juz har to hizb og otte hizb-fjerdedel eller sagt på en anden måde - hver juz-fjerdedel har to hizb-fjerdedel.
  • Manzil (fase): Koranen er opdelt i tilnærmelsesvis syv lige store dele, for at lette læsningen på syv dage. Hver af de syv dele kaldes en manzil eller fase, og manazil i flertal for faser.

Udover disse grupperinger, findes der andre såsom ruku (sektion), grupper af sura, harf (antallet af bogstaver), kalima (ord), kufa vers, basrah vers, shami vers. Mange af disse er ikke anerkendt blandt de fleste og er oftest specificeret til en skoleretning. Således ses de ikke i de fleste tryk af Koranen[2].

Koranstudier

Rettroende studier

For den rettroende muslim er Koranen en kopi af Allahs himmelske bog (umm al-kitâb = "bogens moder", jf. Koran 3:7; 43:4). Indholdet blev formidlet til Muhammed gennem åbenbaringer, og han gav teksten videre ved at fortælle den til sine nærmeste. Da Koranen helt bogstaveligt bliver opfattet som Guds ord, står indholdet ikke til diskussion, men visse tilsyneladende selvmodsigelser har fra den tidligste tid kaldt på fortolkninger. Dette arbejde er blevet udført efter regler, der kræver, at en person, som skriver om Koranen: 1. skal være muslim, 2. skal være troende, 3. skal være islamisk retslærd.

På den baggrund er de rettroendes Koranstudier blevet til under meget stramme regler for både argumentation og dokumentation. Resultaterne er nedfældet i en form, så de har karakter af trosregler, og de følges nøje af de troende. Det har dog ikke hindret, at der er opstået forskellige retninger inden for Islam (jf. det store skisma mellem shiitter og sunnier).

Vestlige studier

Siden 1880 er der sket meget indenfor den vestlige (ikke-islamiske) Koranforskning. Man har forsøgt, at påvise tre grundlæggende forhold:

  1. Islam er afhængig af flere ældre religioner, hvis læresætninger er blevet omformet. Det var orientalisten Theodor Nöldeke (1836-1930) og teologen Julius Wellhausen (1844-1918), der først påviste dette forhold. Dette stemmer også godt overens med Koranens egen påstand om at være en fortsættelse af tidligere budskaber. Senere blev Nöldekes kronologi for Koranens kapitler fulgt op af bl.a. Frants Buhl, Tor Andreae, Richard Bell og Karl Ahrens.
  2. Charles Cutler Torrey påstod i sit værk, The Jewish Foundation of Islam fra 1933, at Islam har jødiske rødder.
  3. I de seneste år er der sket teologiske nybrud, sådan at man på baggrund af arkæologi og papyrusfund kan ane Koranens tilblivelseshistorie.

Papyrusfund i Sana’a

I 1972 fandt håndværkere pergament- og bogrester, som var i en dårlig tilstand. Det skete under arbejdet med restaurering af Sana’as store moske i Yemen, og fundet blev gjort mellem to lofter. Nogle af skrifterne kan muligvis dateres til slutningen af det 7. århundrede og andre til det 8. århundrede e.Kr. De er med andre ord rester af nogle de ældste koraner, som hidtil er fundet. Indledningsvis var der megen kontrovers omkring hvorvidt disse koranske manuskrifter adskilte sig fra den kendte Koran. Dr. Puin punkterede dog kontroversen med sit brev til den yeminitiske avis al-Thawra, hvori han bla. skrev: "Disse yeminitiske koranske manuskripter adskiller sig ikke fra de, der findes på museer og biblioteker andre steder, med undtagelse af detaljer, som ikke vedrører Koranen selv, men i stedet er variationer mht. måden hvorpå ord staves. Dette fænomen er velkendt, selv i Koranen, der udgives i Kairo, hvori der står skrevet: Ibrhiim (ابرهيم) ved siden af Ibrhm (ابرهم)" [3].


Gerd Rüdiger Puin ved universitetet i Saarbrücken var blevet udsendt af den tyske regering for at lede restaureringsarbejdet, og han undersøgte fragmenternes alder, ligesom hans første undersøgelser afslørede, at nogle tekster rummede variationer i stavningen i forhold til den stavning, der kendes i dag.

I 1997 afsluttede grev von Bothmer arbejdet med at mikrofilme fragmenterne, og han bragte sine film til Tyskland, sådan at arbejdet med restaurering og bearbejdning af teksterne kan fortsætte uhindret.

  1. ↑ En dybere forklaring af de underordnet opdelinger kan læses i posten Koranen og dens opdeling
  2. ↑ Citat fra: Koranen og dens opdeling
  3. ↑ Hans komplette brev på arabisk blev trykt i den yemenitiske avis at-Thawra, 24.11.1419 AH/11.03.1999

Oversættelser

Koranen er skrevet på arabisk og læses normalt på dette sprog. Ifølge muslimer er oversættelser af Koranen ikke lige så gyldige eller hellige som udgaven på originalsproget (kilde). En oversættelse betragtes ikke som en egentlig Koran men udelukkende som en fortolkning.

Koranen er i sin helhed oversat til dansk to gange. Første oversættelse er af ahmadiyya-muslimen A.S. Madsen og fra 1967 (ISBN 87-21-01595-3, ISBN 1-85372-034-8). Den anden danske oversættelse fra 2006 skyldes filologen Ellen Wulff (ISBN 87-91393-95-7).

Der er også:

Den gavmilde Qur'an: en fremlægning af de tre første suraer, 109 sider, Havens Forlag, 2005. Oversættelse af Jakob Werdelin, Abdassamad Clarke og Suád Østergaard. (ISBN 87-990223-0-3).

Koranen i udvalg ved Finn Hvidberg-Hansen (ISBN 87-7763-146-3), hvor Koranens mange gentagelser er fjernet, og teksten er ordnet efter tema, så den er nemmere at læse for ikke-muslimer.

Endvidere har Kåre Bluitgen udgivet Koranen og profeten Muhammeds liv (ISBN 87-638-0049-7) i 2006, der er en samlet letlæselig genfortælling af Koranen kombineret med en Muhammedbiografi.

Referencer


Se også

Online Koran Projekt

Eksternt link


Minibusruten Religion

Muhammed | Koranen | Shinto


Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Koranen"

This article is from Wikipedia. All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License.