|
Article on other languages:
|
Island, officielt Lýveldið Ísland (Republikken Island) er et land der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Grønland og Storbritannien, nordvest for Færøerne. Pr. 2008 havde Island en befolkning på 319.500. Landets hovedstad og største by er Reykjavík. Grundet landets placering på den midtatlantiske ryg er der meget vulkansk og geotermisk aktivitet på Island. De centrale dele af Island består af et plateau karakteriseret af ørken, bjerge og gletsjere, og mange store gletsjerfloder der flyder mod havet. Pga. den varme golfstrøm har Island et relativt mildt klima dets meget nordlige placering taget i betragtning. Islands har været beboet ca. siden 874 da den norske høvding Ingólfur Arnarson ifølge Landnámabók blev den første permanente bosætter. Andre havde besøgt øen tidligere og havde overvintret. I løbet af de næste århundreder bosatte folk af nordisk og gælisk oprindelse sig på Island. Island var fra 1262 til 1944 del af først Norge og siden Danmark. I det 20. århundrede har Islands økonomi og velfærdssystem udviklet sig eksplosivt og landet var ganske kort øjeblik, et af de rigeste, og mest udviklede i verden, men en meget ekspansiv og risiko fyldte investeringer, og ved den økonomiske krise i 2008 sendte landet økonomisk på rutsjetur. Island er medlem af FN, NATO, EFTA, EØS og OECD, men ikke EU.
Historie
Islands tidlige historie er bedre dokumenteret end de øvrige nordiske landes historie. Lige fra den første tid har man kendskab til enkelte mennesker, deres navne og slægtsforhold, præcise årstal. Blandt de ældste, kendte bøger, som blev skrevet i Island, er sagaerne, som beretter om landets historie. Der er få lande, som har en så rig dokumentation af deres tidligste historie som Island. Island blev koloniseret af norsk-irske og norske flygtninge i slutningen af det 9. århundrede og igennem det 10. århundrede. Islands parlament, Altinget, er et af verdens ældste parlamenter. Altinget på Island blev dannet i 930, 30 år efter dannelsen af det Færøske Lagtinget, som menes at være verdens ældste lovgivende forsamling, og som oprindeligt også bar navnet Alting. Altinget indførte i 1000 [1] ved offentlig vedtagelse kristendommen som landets officielle religion. Island forblev uafhængigt i mere end 300 år og blev efterfølgende regeret af Norge og Danmark. Et begrænset selvstyre blev indført i 1874, og uafhængighed fulgte i 1918. Den danske konge forblev formelt statsoverhoved indtil 1944, hvor Island blev en republik. I 1952 var Island med til at stifte Nordisk Råd. Politik
Islands parlament Altinget har 63 medlemmer, som vælges for en fire års periode (det seneste valg blev afholdt den 12. maj 2007). Regeringsleder er Islands statsminister, som repræsenterer et flertal i Altinget og udpeges af præsidenten, der er statsoverhoved og vælges hvert fjerde år (næste gang i 2008). I 1980 vandt den uafhængige kandidat, Vigdís Finnbogadóttir, med 34% af stemmerne over sine 3 mandlige modkandidater og blev dermed både Islands første kvindelige præsident og den første demokratisk valgte, kvindelige præsident i verden. Hun blev genvalgt uden modkandidater i 1984 og 88 og var præsident frem til 1996. Efter altingsvalget den 12. maj 2007 dannede det konservative Selvstændighedsparti og den socialdemokratiske Alliance en ny koalitionsregering, med Geir Haarde som statsminister. Udenrigsminister er Alliancens leder, Ingibjörg Sólrún Gísladóttir. ProvinserIsland er opdelt i 23 provinser, sýslur:
KommunerDer er 79 kommuner i Island Islands byerBefolkningen bor stort set langs kysten og ca. 93 % af Islands befolkning bor i byerne, deraf 60 % i hovedstadsregionen, ca. 201.000 af i alt 320.000 indbyggere (2008). Et stort problem er flugten fra landet til de større byer, men 47 af 79 kommuner udenfor hovedstadsområdet har igen fået flere indbyggere. Af de 8 regioner har 6 igen en stabil positiv befolkningstilvækst. Kun Vestfjordskommunerne har et faldende antal indbyggere. Se Islands byer og bygder Geografi
Island er placeret i et geologisk aktivt område, også kaldet et hot spot, på Atlanterhavsryggen. Da kontinentalpladerne her flytter sig væk fra hinanden, brækker Island midt over langs en linje fra sydvest til nordøst med op til 2 - 3 cm om året. Men samtidig vokser øen også, da de mange aktive vulkaner hele tiden tilfører materiale til stedet. Den mest kendte islandske vulkan er Hekla. Island har som følge af den megen geologiske aktivitet også mange gejsere. Geysir har givet navn til betegnelsen gejser. Den udbredte adgang til jordvarme bevirker, at de fleste indbyggere har billigt varmt vand og varme. Omkring 10% af Island er isdækket. Kystlinjen danner mange fjorde, hvor hovedparten af byerne også er placeret. De vigtigste byer er hovedstaden Reykjavik, Hafnarfjörður, Keflavík og Akureyri. Økonomi
Islands økonomi er meget afhængig af fiskeindustrien, som står for mere end 60% af eksportindtægterne, og hvor mere end 8% af arbejdsstyrken er beskæftiget. Manglen på andre naturressourcer (med undtagelse af store mængder vandkraft) har gjort Island sårbar overfor verdensmarkedsprisen på fisk. Økonomien er meget følsom over for faldende fiskebestande samt fald i priserne på de vigtigste eksportvarer: Fisk og fiskeprodukter, aluminium og jernsilicium. Den eneste naturlige ressourceudnyttelse er produktionen af cement. De fleste bygninger er opført i beton for at forhindre skader ved jordskælv. Koalitionsregeringen mellem det politiske centrum og højre ønsker fortsat at forfølge en politik, hvor statsbudgettet formindskes, og de nuværende statsunderskud ligeledes formindskes. Endelig føres en politik med mindre udenlandsk låntagning, lav inflation, gennemførelse af landbrugsreformer og fiskerireformer, udvikling af nye grene af økonomien samt privatiseringer af statsvirksomheder. Regeringen er imod et EU-medlemskab, primært på grund af bekymringer omkring kontrollen med landets fiskeriressourcer. Islands økonomi er blevet mere spredt, og produktions- og servicesektoren har været stigende i det sidste årti. Nye planer for produktion indenfor software, bioteknologi og finansvæsenet er i gang. Turistsektoren er også stigende, specielt indenfor økologiturisme og hvalturisme. Den økonomiske vækst var aftagende 2000-2002, men væksten er senere steget. Økonomisk krise 2008Efter en periode, hvor islandske finansinstitutioner har foretaget meget store investeringer i udlandet, er der opstået usikkerhed om landets kreditværdighed. Valutaspekulationer mod den islandske krone reducerede i foråret 2008 dens værdi med 23%, hvilket tvang den islandske nationalbank til at forhøje renten, hvoraf fulgte et pres på den indenlandske likviditet. I maj 2008 trådte de nordiske nationalbanker til og garanterede Island trækningsrettigheder på 1,5 mia EUR [1]. Under den internationale finanskrise, der udviklede sig i efteråret 2008 blev den islandske krone meget hårdt ramt, og fra midten af september voksede presset så voldsomt at den islandske krone mistede yderligere 60% af sin værdi indtil handelen med islandske kroner stort set blev indstillet pr. den 9. oktober 2008. På dette tidspunkt var kursen faldet til 2,44 d.kr. for 100 islandske mod en kurs pr. 1. januar 2008 på 8,01 [2]. En økonomisk redningspakke med en værdi på op til omkring 2 mia. US$ blev herefter sammensat med støtte fra flere nordiske lande samt Den Internationale Valutafond [3]. Seværdigheder
NoterEksterne henvisninger
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
This article is from Wikipedia. All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License.