Hemming Hartmann-Petersen

Hemming Hartmann-Petersen (4. november 192312. september 2004) var en dansk forfatter, musiker, lærer og programsekretær

Allerede siden han var 17 år var Hartmann-Petersen en aktiv del af den såkaldte danske "jazz-guldalder". Under det meste af 2. verdenskrig spillede han kontrabas i Børge Roger Henrichsens kvintet. Fra slutningen af 1940'erne virkede han desuden som teatermusiker og optrådte med Osvald Helmuth og Liva Weel.

Efter nogle år som matematiklærer på seminariet i Nuuk og et år som gymnasielærer på Stenhus Kostskole var han i 1960'erne med til at skabe det, vi i dag kender som P3, og var med radiodirektør Leif Lønsmanns ord var han en af dem, "som var fremsynede og modige nok til at tage de unge radiolyttere alvorligt"[Kilde mangler]. Således var han gennem 30 år blandt radioens mest skattede studieværter[Kilde mangler]. Han lavede musikprogrammer, interviews og programserien Mellem brødre med sin bror Jørgen Hartmann-Petersen, også kendt under pseudonymet "Habakuk".

Desuden var han forfatter til syv bøger, blandt andet monografier om Hans Scherfig og William Heinesen, tre essaysamlinger og endelig Carl Madsen - en glad kommunist og En røst fra orkestergraven med erindringer fra et musik- og teaterliv.

Hemming Hartmann-Petersen har fire børn: Gregers, Ulrik, Katrine og Mikkel Hartmann-Petersen.


Forfatter Stub
Denne forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi

This article is from Wikipedia. All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License.