Hemming Hartmann-Petersen (4. november 1923 – 12. september 2004) var en dansk forfatter, musiker, lærer og programsekretær
Allerede siden han var 17 år var Hartmann-Petersen en aktiv del af den såkaldte danske "jazz-guldalder". Under det meste af 2. verdenskrig spillede han kontrabas i Børge Roger Henrichsens kvintet. Fra slutningen af 1940'erne virkede han desuden som teatermusiker og optrådte med Osvald Helmuth og Liva Weel.
Efter nogle år som matematiklærer på seminariet i Nuuk og et år som gymnasielærer på Stenhus Kostskole var han i 1960'erne med til at skabe det, vi i dag kender som P3, og var med radiodirektør Leif Lønsmanns ord var han en af dem, "som var fremsynede og modige nok til at tage de unge radiolyttere alvorligt"[Kilde mangler]. Således var han gennem 30 år blandt radioens mest skattede studieværter[Kilde mangler]. Han lavede musikprogrammer, interviews og programserien Mellem brødre med sin bror Jørgen Hartmann-Petersen, også kendt under pseudonymet "Habakuk".
Desuden var han forfatter til syv bøger, blandt andet monografier om Hans Scherfig og William Heinesen, tre essaysamlinger og endelig Carl Madsen - en glad kommunist og En røst fra orkestergraven med erindringer fra et musik- og teaterliv.
Hemming Hartmann-Petersen har fire børn: Gregers, Ulrik, Katrine og Mikkel Hartmann-Petersen.
 |
Stub Denne forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
 |