Fransk (sprog)

Article on other languages:

Kortet viser det franske sprogs udbredelse.
  • Mørkeblåt = modersmål
  • Blåt = administrationssprog
  • Lyseblåt = udbredt sprog/vigtigt kultursprog
  • Grønt = væsentligt minoritetssprog

Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten og den Demokratiske Republik Congo (foruden en række andre tidligere kolonier i Afrika og Amerika). Fransk var tidligere det mest udbredte internationale sprog i diplomatiet og har stadig en fremtrædende position i den Europæiske Union. Fransk tales af mellem 90 mio. og 200 mio, afhængigt af hvem man spørger, hvilket placerer det, som det 10. mest talte sprog i verden. [1].

Fransk er for de fleste "la langue d'amour", som betyder "kærlighedens sprog".

Indholdsfortegnelse

Klassifikation

Fransk hører til den vestlige gren af de romanske sprog (ligesom spansk og portugisisk, men i modsætning til italiensk og rumænsk). Der er store dialektforskelle, og man taler om to forskellige sprog: langue d'oïl" i nord (fransk i snæver forstand) og langue d'oc eller occitansk i syd (provencalsk), alt efter hvilket ord der bruges for "ja". De har begge en gammel litterær tradition, der går tilbage til middelalderen. Fransk er desuden det internationale postsprog.

Historie

Fransk opstod af latin som en følge af, at Frankrig (Gallien) var en del af Romerriget gennem ca. 500 år. Efter at de germanske frankere etablerede et kongerige i den nordlige del af Frankrig (som fik navn herefter), gennemgik det lokale latinske sprog en rivende udvikling, der betød, at det adskilte sig mærkbart både fra klassisk latin og de andre sprog, der udviklede sig heraf.

Den første tekst på fransk er Strasbourg-ederne fra 842:

Pro Deo amur et pro christian poblo et nostro commun salvament, d'ist di en avant, in quant Deus savir et podir me dunat, si salvarai eo cist meon fradre Karlo, et in aiudha et in cadhuna cosa, si cum om per dreit son fradra salvar dift, in o quid il mi altresi fazet, et ab Ludher nul plaid numquam prindrai qui meon vol cist meon fradre Karle in damno sit. "For Guds kærlighed og for det kristne folks og vor fælles frelse, fra denne dag af, for så vidt Gud giver mig viden og magt, således vil jeg redde denne min broder Karl, både med hjælp og i enhver ting, som man retteligen bør redde sin broder, idet han vil gøre det samme for mig, og jeg vil aldrig lave nogen aftale med Lothar, der med vilje har været tilskade for denne min broder Karl"

Fransk udtale

Fransk er et sprog, der er let at læse, men svært at skrive. Man kan næsten altid slutte sig til et ords udtale ud fra dets form, men næsten aldrig den modsatte vej. Det skyldes, at retstavningen har bevaret en række træk fra middelalderen, og der derfor er en række stumme bogstaver og bogstavforbindelser, der udtales ens.

De sidste 400 år har der dog været en række reformer. Den seneste (1990) er en anbefaling og vinder kun langsomt indpas.

a = [a]
nasaliseret = [ã] (som dansk brand, blot nasalt)
ai = [ε]
nasaliseret [æ̃] (som dansk mand, blot nasalt)
au = [o] (som dansk note)
ay = [εj]
b = [b] (stemt som engelsk)
c = [s] foran e, i, y
ellers = [k] (upustet, nærmest som i dansk vække)
i udlyd i visse ord (f.eks. banc, blanc, estomac) = [-]
ç = [s]
ch = [š]
d = [d] (stemt som engelsk)
i udlyd = [-] (i sammenhængende tale trækkes det dog over til en følgende vokal som [t])
e = [e] (som dansk fedt)
i lukket stavelse uden accent og i åben stavelse med accent grave eller circonflexe = [ε] (som dansk sætte)
nasaliseret = [ã] (som dansk brand, blot nasalt)
ubetonet = [ə] eller [-]
eau = [o] (som dansk note)
ei = [ε]
nasaliseret = [æ̃] (som dansk mand, blot nasalt)
eu = [ø] (som dansk bøde)
foran r = [ö] (som dansk bøn)
f = [f] (i sammenhængende tale trækkes det over til en følgende vokal som [v])
i ordet clef og i pluralis af bœuf, œuf = [-]
g = [ž] (som i engelsk pleasure) foran e, i, y
ellers = [g] (stemt som engelsk)
gn = [ñ]
gu = [g] (stemt som engelsk)
h = [-]
i = [i]
nasaliseret = [æ̃] (som dansk mand, blot nasalt)
foran vokal = [j]
ie = [je]
nasaliseret = [iæ̃] (som dansk Jan, blot nasalt)
ill = [j]
j = [ž] (som i engelsk pleasure)
k = [k] (upustet, nærmest som i dansk vække)
l = [l]
m = [m]
foran konsonant stumt med nasalering af den forudgående vokal
n = [n]
foran konsonant stumt med nasalering af den forudgående vokal
o = [ɔ] (omtrent som dansk låse)
i udlyd (evt. foran stum konsonant), foran stemt s eller med accent circonflexe = [o] (som dansk note)
nasaliseret = [õ] (som dansk bund, blot nasalt)
oeu (œu) = [ø]
oi = [wa]
nasaliseret = [wε̃]
ou = [u]
foran vokal = [w]
oy = [waj]
p = [p] (upustet, nærmest som i dansk lappe)
q = [k] (upustet, nærmest som i dansk vække)
qu = [k] (upustet, nærmest som i dansk vække)
r = [R] (som i dansk række, også efter vokal!)
i udlyd i infinitiv og i substantiver og adjektiver med suffikset -(i)er = [-]
s = [s]
mellem vokaler = [z] (som i engelsk gaze)
i udlyd = [-] (i sammenhængende tale trækkes det dog over til en følgende vokal som [z])
t = [t] (upustet, nærmest som i dansk lette)
i udlyd = [-] (i sammenhængende tale trækkes det dog over til en følgende vokal som [t])
u = [y]
nasaliseret = [œ̃] (som dansk brønd, blot nasalt)
ui = [ẅi]
nasaliseret = [ẅœ̃]
v = [v] (som i dansk vand, også efter vokal)
x = [ks]
mellem vokaler = [gz]
i udlyd = [-] (i sammenhængende tale trækkes det dog over til en følgende vokal som [z])
y = [i]
nasaliseret = [æ̃] (som dansk mand, blot nasalt)
foran vokal = [j]
z = [z] (som i engelsk zone)

Hovedtrykket falder på sidste stavelse, medmindre den er -e eller -es uden accent. Verbalendelsen for 3. person pluralis -ent er ligeledes ubetonet (med stumt nt).

Fodnoter

  1. ↑ Verdens sprog sorteret efter antal talere
Der findes også en Wikipedia på fransk.


s·d·r
EU's officielle sprog
bulgarsk • dansk • engelsk • estisk • finsk • fransk • græsk • irsk • italiensk • lettisk • litauisk • maltesisk • nederlandsk • polsk • portugisisk • rumænsk • slovakisk • slovensk • spansk • svensk • tjekkisk • tysk • ungarsk
Sprog med lokal officiel status, der ikke er EU-sprog
Sprog og litteratur Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.


Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Fransk_(sprog)"

This article is from Wikipedia. All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License.