Frank Zappa

Article on other languages:

Frank Zappa ved en koncert i Oslo, Norge, i 1977

Frank Vincent Zappa (21. december 1940 i Baltimore, Maryland - 4. december 1993 af prostatakræft i Laurel Canyon, Californien) var amerikansk guitarist, sanger og komponist.

Zappa kom i 1963 med i gruppen The Soul Giants sammen med Ray Collins (vokal), Roy Estrada (bas), Jimmy Carl Black (trommer) og Dave Coronado (sax). Eftrer en måned forlod Dave Coronado bandet, hvorefter Zappa tog lederskabet. Gruppen skiftede navn til Blackouts og senere Captain Glasspack & the Magic Mufflers. På mors dag 10. maj 1964 tog de navnet The Mothers, som senere blev ændret til The Mothers of Invention. Bandet søgte konstant en passende guitarist, der kunne spille op til Frank Zappa, og over de kommende år havde de fire forskellige guitarister (Alice Stuart, Henry Vestine, Jim Guercio og Steve Mann) inden de endeligt fandt Elliot Ingber (guitar). Gruppen pladedebuterede i 1966 med dobbelt-lp'en "Freak Out!".

Zappas særegne kompositoriske stil, der blandede elementer fra rock'n roll, rhythm 'n blues, doo-wop og moderne klassisk musik kombineret med satiriske og samfundskritiske tekster, skabte bandet en solid position i 1960'ernes eksperimenterende musikmiljø på den amerikanske vestkyst. Da bandet i 1968 udgav pladen We're Only in it for the Money (der på coveret gjorde grin med Beatlespladen Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band), fik Zappa sit gennembrud i det alternative musikmiljø i USA og Europa. Albummet nåede 30.-pladsen på Billboard-listen.

I 1970'erne afsøgte Zappa nye musikalske grænser. På albums som Hot Rats (1970), Roxy & Elsewhere (1974) og One Size Fits All (1975) nærmer Zappa sig elektronisk jazz, mens lp'erne The Grand Wazoo (1972) og Waka/Jawaka (1972) er egentlig orkesterjazz.

I slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne blev Zappas tekster mere og mere optaget af seksuelle temaer; på lp'er som Joe's Garage (1979), Sheik Yerbouti (1979), You Are What You Is (1984) grænser en række af teksterne til det bizart pornografiske. Nummeret Bobby Brown Goes Down, fra Sheik Yerbouti der måske er Zappas bedst kendte, indeholder urinsex, homoseksualitet, sadomasochisme og snart sagt ethvert andet seksuelt tabu.

Mod slutningen af 80'erne genfandt Zappa sin politiske interesse. Han var en aktiv modstander af Ronald Reagan og senere George Bush; pladen Broadway the Hard Way (1988) former sig næsten som en musikalsk politisk revy. Desuden arbejdede han mod censur og mærkning af stødende tekster i rock- og rap-musik og vidnede ved en høring i det amerikanske Senats erhvervskomité. Efter Berlinmurens fald blev han af Tjekkoslovakiets præsident Vaclav Havel, der var en af Zappas største fans, udnævnt til en officiel post som tjekkoslovakisk ambassadør for handel i USA. Efter pres fra Bush-administrationen måtte Havel imidlertid kort efter trække udnævnelsen tilbage.

Zappas musikalske forbilleder var moderne komponister som Igor Stravinsky, Anton Webern og ikke mindst fransk-amerikanske Edgard Varèse. Zappa komponerede flere orkesterværker, bl.a. The Perfect Stranger (dirigeret af Pierre Boulez) og The Yellow Shark. I 1984 indspillede han desuden værker af sin fjerne italienske forfader, Francesco Zappa.

Gennem hele sin karriere var han optaget af den teknologiske udvikling i mulighederne for at indspille plader og blev især fascineret af det nye Synclavier. I 1987 fik han sin første Grammy for instumentalalbummet Jazz from Hell, der er indspillet udelukkende med Synclavier.

Sammensætningen af Zappas backing-band varierede stærkt og blev et springbræt for musikere som George Duke, Steve Vai, Vinnie Colaiuta, Adrian Belew og Warren Cuccurullo. Zappa arbejdede desuden sammen med ungdomsvennen Captain Beefheart, bl.a. på albummet Bongo Fury fra 1975, og Zappa producerede Beefhearts hovedværk Trout Mask Replica.

Frank Zappa døde i 1993 af prostatakræft. Han efterlod sig sin kone Gail Zappa og børnene Moon Unit Zappa, Dweezil Zappa, Ahmet Rodan Zappa og Diva Muffin Zappa.

Frank Zappas koncerter i Danmark

Zappa turnerede meget i løbet af sin karriere og besøgte Danmark mange gange mellem 1967 og 1988. Han spillede bl.a. i Tivoli, KB Hallen, Falkoner Teatret og Vejlby-Risskov Hallen.

  • 27. september 1967: Falkoner Teatret
  • 1. oktober 1967 (2 koncerter): Falkoner Teatret
  • 3. oktober 1968: Tivolis Koncertsal
  • 2. december 1970: KB Hallen
  • 20. november 1971: Århus
  • 21. november 1971 (2 koncerter): KB Hallen
  • 22. november 1971: Odense
  • 18.august 1973: KB Hallen
  • 20. September 1974: KB Hallen
  • 29. februar 1976: (2 koncerter): Falkoner Teatret
  • 21. februar 1976: Vejlby-Risskov Hallen
  • 13. januar 1977: (2 koncerter): Falkoner Teatret
  • 17. februar 1978: (2 koncerter): Falkoner Teatret
  • 1. marts 1979: Falkonér Teatret
  • 5. marts 1979: Falkonér Teatret
  • 30. maj 1980: Forum
  • 5. maj 1982: Vejlby-Risskov Hallen
  • 11. maj 1982: Brøndby-Hallen
  • 25. april 1988: Falkoner Teatret

Diskografi

  • Freak Out! (1966)
  • Absolutely Free (1967)
  • Lumpy Gravy (1967)
  • We're Only In It For The Money (1968)
  • Cruising with Ruben & the Jets (1968)
  • Uncle Meat (1969)
  • Mothermania (1969)
  • Hot Rats (1969)
  • Burnt Weeny Sandwich (1969)
  • Weasels Ripped My Flesh (1970)
  • Chunga's Revenge (1970)
  • Fillmore East - June 1971 (1971)
  • 200 Motels (1971)
  • Just Another Band From L.A. (1972)
  • Waka/Jawaka (1972)
  • The Grand Wazoo (1972)
  • Over-Nite Sensation (1973)
  • Apostrophe (1974)
  • Roxy & Elsewhere (1974)
  • One Size Fits All (1975)
  • Bongo Fury (1975)
  • Zoot Allures (1976)
  • Zappa In New York (1978)
  • Studio Tan (1978)
  • Sleep Dirt (1979)
  • Sheik Yerbouti (1979)
  • Orchestral Favorites (1979)
  • Joe's Garage (1979)
  • Tinseltown Rebellion (1981)
  • Shut Up 'N' Play Yer Guitar (1981)
  • You Are What You Is (1981)
  • Ship Arriving Too Late To Save A Drowning Witch (1982)
  • The Man From Utopia (1983)
  • Baby Snakes (1983)
  • London Symphony Orchestra vol 1 (1983)
  • The Perfect Stranger (1984)
  • Them or Us (1984)
  • Thing-Fish (1984)
  • Francesco Zappa (1984)
  • FZ Meets The Mothers Of Prevention (1985)
  • Does Humor Belong In Music? (1986)
  • Jazz From Hell (1986)
  • London Symphony Orchestra vol 2 (1987)
  • Guitar (1988)
  • You Can't Do That On Stage Anymore vol 1 (1988)
  • You Can't Do That On Stage Anymore vol 2 (1988)
  • Broadway The Hard Way (1989)
  • You Can't Do That On Stage Anymore vol 3 (1989)
  • The Best Band You Never Heard In Your Life (1989)
  • You Can't Do That On Stage Anymore vol 4 (1991)
  • Make A Jazz Noise Here (1991)
  • You Can't Do That On Stage Anymore vol 5 (1992)
  • You Can't Do That On Stage Anymore vol 6 (1992)
  • Playground Psychotics (1992)
  • Ahead Of Their Time (1993)
  • Zappa's Universe (1993)
  • The Yellow Shark (1993)
  • Civilization, Phaze III (1994)
  • Strictly Commercial (1995)
  • The Lost Episodes (1996)
  • Läther (1996)
  • Frank Zappa Plays the Music of Frank Zappa: A Memorial Tribute (1996)
  • Have I Offended Someone? (1997)
  • Mystery Disc (1998)
  • Everything Is Healing Nicely (1999)
  • FZ:OZ (2002)
 Se citater fra
Frank Zappa i engelsk Wikiquote.
  • Halloween (2003)
  • Joe's Corsage (2004)
  • Joe's Domage (2004)
  • QuAUDIOPHILIAc (2004)

Eksterne henvisninger/kilder

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Frank_Zappa"

This article is from Wikipedia. All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License.