Dominikanske Republik

Article on other languages:

República Dominicana
Dominikanske Republiks flag Dominikanske Republiks nationalvåben
(Flag) (Nationalvåben)
Nationalt motto: Dios, patria, libertad
Nationalmelodi: Quisqueyanos valientes
Dominikanske Republiks placering
Hovedstad Santo Domingo
18°30′ N 69°59′ W
Største by Santo Domingo
Officielle sprog Spansk
Regeringsform Demokratisk republik
Leonel Fernández
Uafhængighed
Fra Spanien og Haiti
27. februar, 1844
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
48.730 km² (nr. 128)
1,6 %
Indbyggertal
 • 2005 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
8,950,034 (nr. 85)


183/km² (nr. 43)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2005 anslået
58.520 mio. USD (nr. 71)
6.767 USD (nr. 86)
Valuta Peso (DOP)
Tidszone
 • Sommer (DST)
(UTC-4)
(UTC)
Nationalt topdomæne .do
Telefonkode +1-809 og +1-829
Kendingsbogstaver (bil) DOM
Luftfartøjsregistreringskode HI

Den Dominikanske Republik er en stat, som udgør 2/3-dele af øen Hispaniola i det Caribiske Hav. Landet grænser op til Haiti.

Indholdsfortegnelse

Historie

Området kom først ind i verdenshistorien i 1492, hvor Columbus faktisk lagde til på øen. Da spanierne kom tilbage i 1496 grundlagde de den nuværende hovedstad, Santo Domingo, som den første europæiske by i Amerika. Landet kom under spansk styre. Frankrig overtog den del af Hispaniola, der i dag er Haiti. Under kolonitiden fungerede Dominikanske Republik som sukkerleverandør til Spanien og Frankrig. Mange hvide flyttede til landet i denne periode. I 1822 blev Dominikanske Republik dog invaderet af Haiti. Haiti havde løsrevet sig fra Frankrig i 1804 og var dermed blevet den første sorte republik. Kontrasten mellem de to nabolande var stor, og her blev fundamentet for mange års fjendsk naboskab skabt. I 1844 fik Dominikanske Republik gjort sig selvstændigt og var i 16 år uden indflydelse fra noget andet land. 1861 generobrede Spanien landet, men kun for en kort periode. Fra 1865 har Dominikanske republik været en selvstændig republik.

Op igennem de næste 100-150 år har landet været styret af forskellige diktatorer med få undtagelser med demokrati. Trujillo overtog magten i 1930 og gjorde sig til enerådig leder. Han og hans nære efterfølgere hjalp desuden flere diktatorer i andre lande, også Haitis diktator og Fidel Castro. Det var måske det som gjorde udslaget for USA's indblanding i borgerkrigen 1965. Hvert fald blev den højreorienterede Joaquín Balaguer præsident i 1966, men måtte regere med et kritisk øje fra USA. Han udøvede et nærmest diktatorisk regime 1966-1978 og igen fra 1986-1996. Leonel Fernández overtog magten i 1996 og har beholdt magten lige siden.

Geografi og klima

Dominikanske republik breder sig ud over to tredjedel af øen Hispaniola. Det er en bjergrig ø med høje skovrige bjerge. Der er 3 mindre bjergkæder på øen, Cordillera Septentrional, Cordillera Central og Sierra de Bahoruco. Det højeste bjerg er Pico Duarte i Cordillera Central. Imellem kæderne ligger dybe, frugtbare dale, som er velforsynet med vand fra bjergene. Hele den østlige del er en lavere, tørrere del. Vandoverfladen på saltvandssøen Lago de Enriquillo, som ligger 40 meter under havets overflade, er samtidig det laveste punkt i de Caribiske øer.

Den Dominikanske republik ligger i det tropiske klimabælte og har også typisk tropisk vejr. Jævnt varmt hele ordet med middeltemperatur på 25 °C. Det hænder hele året, at en cyklon løber over landet, men ellers er de store regnskyl i sommermånederne. Der er koldere og mere nedbør i bjergene, mens dalene og især den østlige del ikke får nær så meget nedbør. Nedbøren og geografien er gunstige for jorddyrkning og derfor bruges ca. 2/3 af arealet til landbrug. I de tørrere egne forekommer landbrugsjorden som græsningsområder.

Politik

Efter mange år med diktatur eller korrupt demokrati menes styret at have bevist nogenlunde legitimitet efter valget i 1996, hvor den mangeårige leder Balaguer mistede magten til Leonel Fernández. Styreformen er et repræsentativt demokrati med to kamre og præsidenten som leder af staten, regeringen og hæren. Ifølge grundloven har præsident stor magt. Han kan bl.a. omstøde lovene som kongressen kommer med, og han har magt til at ophæve alle love og indføre egne ved undtagelsestilstand.

Leonel Fernández og regeringen befinder sig i midten af den politiske scene på Dominikanske Republik. Politikken er nemlig delt op i tre fløje. Partido Revolucionado Dominicano (PRD), som er socialistiske, Partido de la Liberación Dominicana (PLD), som er konservativt/liberalt og Partido Reformista Social Cristiano (PRSC), som er Balaguers gamle højreorienterede parti. Leonel Fernández og hans blok med moderpartiet, PLD, har flertal i alle kamrene. Den store opgave er, at genoprette tilstandene som fra før recessionen i 2003-2004, og de arbejder tæt sammen med Verdensbanken. Der bliver ført stram finanspolitik og privatiseringer bliver gennemført. [1].

Forholdet til USA har siden Leonel Fernández tiltrædelse blevet forbedret. Her er begivenhederne i Haiti en vigtig faktor. Balaguer, den tidligere præsident gjorde sig upopulær i USA ved at kritisere USA's indblanding på Haiti. USA havde sørget for, at Aristide indsættedes, men det var Balaguer ikke tilfreds med. Leonel Fernández var dog parat til at stille stridsøksen og besøgte som den første dominikanske præsident Haiti i over 70 år. I dag udgør handelen med USA 87 % af landets handel, så det kræver et godt forhold mellem hinanden. Leonel Fernández' styre har lagt landet underlegent ind under stormagten.

Økonomi

Økonomien er bygger hovedsageligt på landbrugsprodukter. Landbruget eksporterer mest nydelsesprodukter som kaffe, kakao og sukker og tobak. De fleste landbeboere producerer dog kun til egen overlevelse, og den store befolkning kræver meget mad. Der bliver således importeret mange basale fødevarer og ting til fødevareproduktion. I bjergene udvinder man guld, sølv, Bauxit og nikkel, der alle eksporteres. Det samlede resultat på betalingsbalancen bliver alligevel negativ, fordi olie, mad, tøj og højere teknologiske varer bliver importeret i stor stil. Turisme er især i det senere årti blevet en ikke helt ubetydelig faktor i økonomien.

Denne udvikling har i mange år forværret den Dominikanske økonomi. Især i årene 2003-2004 gik det skidt med den dominikanske økonomi. Inflationen løb løbsk, den største bank gik konkurs og mange folk blev fattige eller arbejdsløse. Responsen derpå har været en meget stram finanspolitik. Det har sænket tempoet på økonomien, og man har derfor oplevet lavere inflation, men til gengæld er økonomien blevet mindre dynamisk. Mange unge mangler jobs, hvilket blandt andet har øget udvandringen især til USA. Landet har taget et standby-lån af Verdensbanken, som til gengæld låser politikken ved at kræve den stramme finanspolitik for at opretholde lånet.

Administrativ inddeling

Kort over den Dominikanske Republik

Den dominikanske republikken er inddelt i distrikter, og 31 provinser:

Demografi

Da Spanien indtog landet i 1496 var 100% af befolkningen af samme etnisk afstamning, en form for mulat. I dag er der kommet to andre store grupper til. 16 % er hvide, og 11 % er sorte. I løbet af de mange år, der er gået siden den store indvandring er racerne blevet blandet og det kan være svært at skelne. Rent racemæssigt ligner de alle på de andre caribiske øer. Spanierne medbragte kristendom men, så i dag er 95 % af befolkningen katolikker. En sidste tydelig rest af den spanske kolonitid på befolkningen er sproget. Man taler nemlig spansk.

Der er relativt store sociale skel mellem de rige og de fattige. Det skyldes de mange år med en meget liberal leder, Balaguer, forværret af nogle trænge økonomiske år. Ikke desto mindre er forskellen mellem rig og fattig blevet større. På trods af det bliver der født flere og flere mennesker ind i fattige kvarterer, hvilket blot presser midlerne til dem endnu mere. Overbefolkning er et problem i Den Dominikanske republik, som på trods af de mange, svært beboelige bjerge har en større befolkningstæthed end Danmark. Derfor går der i dag mange arbejdsløse unge mennesker rundt.

Selve levestandarden er nogenlunde. De ligger nummer 95 på listen efter levestandard i 2007, såkaldt HDI. Det er lidt lavere end de fleste caribiske naboer(dog ikke Haiti)[2]. Den gennemsnitlige levealder er 68,1 år, mens spædbarnsdødeligheden er på 3,4 %.

Kilder

Ekstern henvisning


Nordamerikansk geografi Stub
Denne artikel om nordamerikansk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi

This article is from Wikipedia. All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License.