Article on other languages:
- Грозното_патенце
- Das_hässliche_Entlein
- The_Ugly_Duckling
- El_patito_feo
- Le_Vilain_Petit_Canard
- הברווזון_המכוער
- Litli_ljóti_andarunginn
- Il_brutto_anatroccolo
- みにくいアヒルの子
- მახინჯი_იხვის_ჭუკი
- Het_lelijke_eendje_(sprookje)
- Brzydkie_kaczątko
- O_Patinho_Feio
- Răţuşca_cea_urâtă
- Гадкий_утёнок_(сказка)
- The_Ugly_Duckling
- Grdi_raček
- Den_fula_ankungen
- 丑小鸭
Den grimme ælling er et eventyr skrevet af H. C. Andersen.
Det blev offentliggjort den 11. november 1843 og udkom som en del af hans eventyrsamling Nye Eventyr. Første Bind. Første Samling. Det er blandt hans mest kendte eventyr. Eventyret fortolkes ofte som H.C. Andersens egen beskrivelse af sin tidlige ungdom, — en fabel hvor dyrene spiller menneskeroller.
I eventyret følges en svaneunge, der klækkes i en andegård ved en herregård. I første del af historien ved hverken svaneungen selv eller de omgivende dyr at den ikke er en and, og på grund af dens anderledes udseendende behandles svaneungen åbenlyst dårligt. Nogle ænder siger "ham [svaneungen] ville vi ikke tåle", at "han er for stor og for aparte", "så skal han nøfles" og andre omtaler svaneungen som "inderlig styg" og "fæle spektakel". Svaneungen bliver bidt, puffet, gjort nar af, hugget og sparket af forskellige. Først til sidst i eventyret afslører H.C. Andersen overfor førstegangslæseren (førstegangslytteren) at "den grimme ælling" er en svaneunge. Det sker hvor svaneungen selv opdager sin egen identitet, da den nærmer sig nogle andre svaner og tror den vil blive dræbt. Den bøjer hovedet og ser sit eget spejlbillede.
Eventyrsamlingen blev anmeldt den 19. november 1843 i avisen Fædrelandet, og om Den grimme ælling skriver den ukendte anmelder
[...] det 4de og sidste Eventyr, "den grimme Ælling", er, uagtet det har en vis, i Andersens poetiske Virksomhed altfor hyppig fremtrædende, subjectiv Tendens, uagtet det utvivlsomt er en Allegori over det samme Thema, som "Improvisatoren", "Kun en Spillemand" osv., meeer end tilstrækkelig have varieret, nemlig Digterens eget miskjendte Værd, dog saa frit for sygelig Sentimentalitet, dog saa friskt opfattet, saa livligt og lunefuldt behandlet, at det læses med meget Fornøielse.[1]
Meïr Aron Goldschmidt kommenterede også eventyret i datiden.[2] Tegneren Vilhelm Pedersen har illustreret eventyret. Jean Hersholt har stået for en engelsk oversættelse.[3]
H. C. Andersen's eventyr har blandt andet inspiret tegnefilmen Den Grimme ælling og mig fra 2006 og et relief på Risingskolen i Odense udført af Ida H. Mortensen i 1992.[4].
"Den grimme ælling" er gået hen og blevet et generelt begreb i det danske sprog om noget der først bliver set ned på men senere bliver anerkendt. Et eksempel i brug er fra en lokal formand for Dansk Folkeparti der til Information beskrev sit eget parti således: "Udgangspunktet for Dansk Folkeparti var udlændingespørgsmålet, og derfor blev vi opfattet som den grimme ælling. Selv om det er svært at blive til en svane, så har ællingen allerede mange hvide fjer."[5]
Henvisning
- Den grimme Ælling — fulde tekst fra Wikisource
- Den grimme Ælling, faksimile af Eventyr bind 2 fra Arkiv for Dansk Litteratur.
- Lars Bo Jensen, H.C. Andersen : Den grimme Ælling, H.C. Andersen Centret, 2007.
- Den grimme Ælling, faksimile med kommentarer og noter til eventyret i bogen Eventyr bind 7 fra Arkiv for Dansk Litteratur.
Noter
- ↑ Anmeldelse af Nye Eventyr. Første Bind. Første Samling (1844), fra H.C. Andersen Centret.
- ↑ Anmeldelse af "De to Baronesser" (samt Nye Eventyr) fra H.C. Andersen Centret.
- ↑ The Ugly Duckling, H.C. Andersen Centret
- ↑ H.C. Andersen kunst i Odense
- ↑ Lars Borking. "Den grimme ælling får hvide fjer", Information, 21. november 2007.
 |
Stub Denne artikel om en historie eller noget fiktivt er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |